|
Gasværkets succes forestilling "Come Together"
Den store succes forestilling, teaterkoncerten ”Come Together” på Gasværket i København, stiller meget store udfordringer til teknikken, og et af kravene er et trådløst mikrofon- og monitorsystem samt et højttaleranlæg, hvor lydkvalitet og stabilitet skal være i absolut bedst mulig klasse. På Gasværket sørger et stort Sennheiser trådløst system på 36 kanaler, for at alle mikrofoner og instrumenter kommer perfekt gennem luften til modtagerenhederne og videre til den digitale Yamaha stagebox, som konverterer alle signalerne til digitale forbindelser til mixeren og videre ud til L-Acoustics højttalersystemet. Alle monitor sends bliver ligeledes transmitteret som 14 trådløse kanaler gennem Sennheiser in-ear systemet til skuespillere og musikere. Hele det samlede trådløse Sennheiser system, som i alt bruger 50 sendefrekvenser, arbejder med 3 antenner. Dette kan lade sig gøre, fordi systemet er perfekt optimeret med antenne splittere og korrekte antenne placeringer og kabler. Der er udarbejdet en nøje beregnet frekvensplan, for at undgå HF interferens mellem sendefrekvenserne og forstyrrelser fra de nye digitale TV kanaler. Anders Stadelund, som er tonemester på Gasværket, har med lyddesignet til denne forestilling sat en standard, som kan sammenlignes med det bedste fra de store opsætninger i London og New York.
|
|



